Børneundersøgelser
I barnets første leveår tilbydes der børneundersøgelse hos den praktiserende læge ved 5 ugers alder, ved 5 måneder og igen når barnet fylder 1 år. Frem til det fyldte 5. år ses barnet til børneundersøgelse en gang årligt, normalt omkring det tidspunkt hvor barnet fylder år.
Det danske børnevaccinationsprogram er et tilbud til alle børn om gratis vaccination mod en række infektionssygdomme.
Piger kan desuden vaccineres mod livmoderhalskræft.
Bemærk som noget tilbydes HPV-vaccination gratis til drenge pr. 1. juli 2019, hvis de fylder 12 år denne dag eller senere.
Vaccinationerne i det danske børnevaccinationsprogram gives efter et fastlagt program hos den praktiserende læge, der også rådgiver forældrene.
Alder | Vaccination | Undersøgelse |
5 uger | √ | |
3 mdr. | DiTeKiPolHib + prevenar | |
5 mdr. | DiTeKiPolHib + prevenar | √ |
12 mdr. | DiTeKiPolHib + prevenar | √ |
15 mdr. | MFR | |
2 år | √ | |
3 år | √ | |
4 år | MFR | √ |
5 år | DiTeKiPol revaccination | √ |
12 år | MFR | √ |
Piger 12 år | HPV ( igen efter 2-3 mdr.) | |
Kvinder fra 18 år, som ikke er beskyttet mod røde hunde | Røde hunde |
Spædbarnet
Spædbarnet må gerne lige have spist, når det kommer til undersøgelse, så er det ofte mere tilfreds. Det gør ikke noget at barnet sover. Barnet vil blive undersøgt hos lægen, hvor det blandt andet vil blive vejet og få målt længde, vægt og hovedmål.
Det større barn
Det er en god idé at forberede det lidt større barn på, at det skal til lægen. Hos lægen vil man spørge ind til barnets udvikling og foretage undersøgelsen, som ofte er kort. Dette indebære også måling af længde og vægt. Hvis barnet skal vaccineres, foregår dette altid til sidst når undersøgelsen er færdig.
Det anbefales at man har fortalt barnet at det skal vaccineres (fra 4-5-år).
Lægen vil typisk selv fortælle barnet om, hvad der skal ske.